Det betyder JYSK -
sengetøjslager
Da købmand Lars Larsen i 1979 åbnede sin første butik i
Danmark på Silkeborgvej i Århus, hvor den i øvrigt stadig
ligger, med navnet 'Jysk Sengetøjslager', var det bevidst,
at ordet Jysk indgik i firmanavnet. For det forbindes ofte
med beskedenhed, grundighed og ærlighed - tre værdier som
Lars Larsen kunne identificere sig med. JYSK er en
betegnelse for troværdighed - underforstået: En aftale er en
aftale.
JYSK-koncernen
Navnet JYSK dækker i dag over en koncern med cirka 1.600
butikker i 33 lande, der hovedsagligt ligger i Europa. De
eneste steder, vi ikke hedder JYSK, er i Tyskland og Østrig.
Her er navnet Dänisches Bettenlager, som er et selvstændigt
selskab i JYSK-koncernen.
JYSK er repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige, Finland,
Polen, Tjekkiet, Ungarn, Holland, Slovakiet, Tyskland,
Østrig, Schweiz, Island, Canada, Grønland, Færøerne,
Estland, Letland, Litauen, Ukraine, Kosovo, Bulgarien,
Kasakhstan, Rumænien, Frankrig, Albanien, Storbritannien,
Slovenien, Makedonien, Kroatien, Italien, Spanien og
Bosnien-Hercegovina.
JYSK-koncernen ejes af Lars Larsen, og koncernomsætningen er
på cirka 16 mia. DKK. Væksten er stabil og kontrolleret, og
den samlede medarbejderstab er på næsten 15.000 mennesker. I
JYSK arbejder alle ud fra en professionel indstilling om at
give kunderne et godt tilbud samt at være inspirerende,
jordnære og gode kolleger for hinanden. (kilde:jysk.dk)

Manden bag JYSK
Lars Larsens drøm
Det hele begynder med en idérig og energisk ung mand fra
Thy-egnen i det nordvestlige Danmark ved navn Lars Larsen.
Efter sin læretid i en manufakturforretning og senere i et
bolighus får han den idé selv at åbne en kæde af
sengetøjslagre.
Lars Larsen er en mand med få penge, men som til gengæld har
hovedet fyldt med idéer. Med en stor portion energi og
gå-på-mod lykkes det Lars Larsen - eller Købmanden som han
kaldes - at finde nogle leverandører samt et lille
pengeinstitut, der tør satse på ham. Pengeinstituttet er
Nørresundby Banks afdeling i Vodskov, som i øvrigt stadig er
hans bankforbindelse.
Begyndte i Ã…rhus
Lars Larsen er på dette tidspunkt fast besluttet på at åbne
en kæde af butikker, og derfor er det ligegyldigt hvor i
landet, han begynder. Det bedst egnede lokale ligger på
Silkeborgvej i Århus, så her åbner det første Jysk
Sengetøjslager den 2. april 1979. Butikken ligger stadig på
adressen.
Lars Larsen ejer personligt JYSK-koncernen og dens
selskaber, herunder Dänisches Bettenlager og Bettenwelt i
Tyskland og Østrig. Lars Larsen har også interesser i andre
selskaber som 'Bolia.com',
der er en internetbaseret møbelkæde med showrooms i Europa
og Shanghai i Kina, 'Interior Direct', der er storleverandør
af møbelinventar til hoteller, kursus- og konferencecentre
samt 'Himmerland Golf & Country Club', der er et af
Skandinaviens mest attraktive golfhoteller. (kilde:jysk.dk)