Inspiration i går…
Inspiration opstod egentlig da seks isenkrambutikker
gik sammen med den samme vision: At udvikle en butik,
der kunne andet og mere end isenkram. Det var tilbage i
1970’erne. Og over de næste 10 år kom flere butikker
til.
I 1982 erkendte man, at man behøvede en professionel
organisation og der blev oprettet en kædeafdeling. 23
butikker deltog i samarbejdet, f.eks. i den fælles
markedsføring, der hvert år resulterede i et stort
julekatalog.
I maj 1987 blev det endelige koncept for Inspiration
grundlagt: Ens varegrupper, profil, facader, politikker
og fælles markedsføring. Og i foråret 1988 var alle
butikker forsynet med det Inspirations-logo, vi kender i
dag med de tre karakteristiske prikker.
Fra maj 1991 man blev enige om at benytte
fælles butiksindretning og styresystemer og at
videreudvikle markedsføringen. Kæden besluttede desuden
fælles leverandør- og personalepolitikker, og at
konceptet skulle videreudvikles.
Og det har man gjort. Inspiration har løbende
udviklet grund- og kernesortiment, kerneleverandører,
butiksindretningskoncept og
personaleuddannelses-program, og i 1994 indførte man
tilmed teknologi til styring af butikkernes indtjening
og et fælles merchandiser-korps. I 1997 besluttede man
at øge omsætningsandelen på egne varer og
eneforhandlinger.
I oktober 2000 viste Inspiration igen nytænkning og
vilje til at gå nye veje. Varerne blev nu samlet i
butikken i rum som hjemme hos forbrugerne. Og samtidig
var der sikret plads til aktiviteter i butikken. Alt
sammen til glæde og inspiration for kunderne.
Inspiration i dag…
Inspiration består i dag af ca. 50 butikker fordelt
over hele Danmark. I 2008 blev den frivillige kæde købt
af en række investorer, bl.a. den danske kapitalfond,
Capidea.
Inspiration er en af de førende butikker med
boligindretning og gaveartikler i Danmark. Kæden
omfatter i alt 37 egne butikker og ca.10 associerede
butikker på velbeliggende lokationer i hovedstadsområdet
og i danske provinsbyer.
Inspiration beskæftiger i alt ca. 500 medarbejdere,
hvoraf ca. 200 er ansat i de associerede, mens de
resterende 300 arbejder enten på hovedkontoret eller i
de overtagne butikker.
Inspiration forhandler et bredt sortiment af stærke
mærkevarer inden for gaveideer og boligindretning.
Derudover lægger vi vægt på en hurtig og professionel
service, samt en smuk indpakning af gaver. Vi designer
selv gavepapir og bånd, så det passer til årstiden og
tidens trend. (kilde:inspiration.dk)

Bemærk at de via vores side kan finde
åbningstider for de fleste butikker og kæder når
de klikker på de enkelte kæder. Bemærk at der er
mange gode muligheder for online handel på
nettet, og der behøver du ikke bekymre
dig om åbningstiderne - De har jo åben hele
tiden, nemt og bekvemt.